Om

Jeg har, siden jeg var 20 år, arbejdet med kunstnere i musikbranchen, og har altid haft den største beundring og respekt for, hvordan de takler de mange udfordringer, man som udøvende kunstner møder.

Jeg har oplevet, hvordan de kæmper med alle de ydre udfordringer, der er, når du både skal skabe og udføre din kunst, og samtidig, i mange tilfælde, også være din egen manager, sælger, booker, revisor, stylist og også være den, der organiserer alt omkring din optræden.

Jeg har også oplevet, hvor modigt de kæmper med alle de indre udfordringer. Det har gjort mig nysgerrig og har på et tidspunkt, bragt mig ind i uddannelsen som psykoterapeut.

For hvad gør man, når det ofte er et lavt mindreværd, der faktisk skaber kunsten, poesien, vildskaben, når man samtidig kan være bange for at stå på en scene, stille krav til andre og egentlig sælge sig selv. Så bange, at man laver selvsabotage, spænder ben for sig selv.

De fleste mennesker, går til jobsamtale et par gange i deres liv. Som kunstner, er hver dag en jobsamtale. Så, hvordan lykkes man med at overleve det.

Jeg har følt mig meget privilegeret over mit arbejde, og igen har min nysgerrighed styret mig. Denne gang ind i den kreative sandkasse. Jeg har haft brug for at smage min egen medicin. Finde ud af, hvor blokeringer opstår? Hvad gør man med både den indre og den udefrakommende "kritiske" stemme? Hvordan håndterer man et afslag?

Så de sidste 25 år har jeg malet for sjov. Og de sidste 10 år, har jeg skrevet, måske lidt mere for alvor.

Det har hjulpet mig til bedre at forstå den kunstneriske proces og dens udfordringer.

Nu har jeg givet mig selv en ny opgave. Nemlig processen med at dele mine malerier og skriblerier med verden, selvom verden ikke har bedt om det.